Portræt af Majbrith Nielsen, kropsterapeut hos Mainico
Om mig

Velkommen — jeg hedder Majbrith

Snart 20 år som terapeut, gang på gang bekræftet i, at jeg gør det, jeg er god til, og som jeg brænder for.

Majbrith Nielsen i klinikken

Mit navn er Majbrith Nielsen, og jeg er den stolte indehaver af MAINICO. For mere end 25 år siden begyndte jeg at tænke dybere over sundhed — og hvad et godt helbred egentlig er. Det blev starten på en lang uddannelsesrejse som Kranio Sakral Terapeut og meget mere.

Jeg fik åbnet for Pandoras æske, og har siden fyldt hovedet med kurser, bøger og lærdom fra nogle af verdens dygtigste forskere, forfattere, cellebiologer og yogaundervisere — blandt andre Louise Hay, Andrew Huberman, Lucas Rockwood, Gary Brecka og Bruce Lipton.

Jeg har på egen krop mærket hvad smerte, alvorlig sygdom, stress og depression gør ved et menneske. Det har været hårde timer i livets skole, men jeg er kommet igennem det hele, og er evigt taknemmelig for min viden og min stædighed. Vi fortjener det BEDSTE — derfor skal vi ikke vænne os til smerter eller tungsind, men søge den hjælp vi har brug for.

I dag bruger jeg min lange rejse til at guide og hjælpe dig til at få det bedre. Privat er jeg mor til to og mormor til én. Jeg bruger meget tid på krop og bevægelse, og når jeg rejser, er det oftest alene i de spanske bjerge — med yogamåtten i bagagen.

Jeg kan rigtig mange ting, men jeg kan ikke trylle. Jeg kan ikke fjerne dine smerter med et trylleslag. Men jeg kan LOVE dig én ting: jeg vil altid være 100% ærlig og gøre mit yderste for at hjælpe dig.

— Majbrith

Glæder mig til at møde dig

Bestil tid